Aabenhus Antikvariat
Secondhandbazar i Studenterhuset
Endnu bedre efter lukketid
Den Gamle By er næppe en af byens hidden treasures, men det gør ikke stedet mindre værdigt til at blive tippet om, for stedet er virkelig skønt - særligt hvis man kommer der ofte, og derfor virkelig kan gå på opdagelse i byens kroge, frem for altid at skulle udforske de skiftende udstillinger. Fx er den gamle bys bager et dejligt, stemningsfuldt sted med hindbærsnitter, man aldrig går galt i byen med. Er man ikke i besiddelse af et årskort, men elsker at slentre gennem de hyggelige gader og se på den gamle arkitektur, er det oplagt at besøge Den Gamle By efter lukketid. Byen kan nemlig besøges døgnet rundt - det er kun udstillingerne og forretningerne som lukker.
Vælg Cecilie under Insidertips > Forfatter > Cecilie, for at læse hendes andre tips
Cecilie kommer fra International Virksomhedskommunikation i Engelsk. Hun elsker kreative projekter, hvad end det er med hænderne placeret solidt på strikkepindene eller nede i en kagedej, men øjnene er klistret til skærmen, hvor Den Store Bagedyst selvfølgelig kører. Cecilie er lidt af en sprognørd. Hun beskriver sig selv som ærke-anglofil, og elsker bl.a. kritiske tv-shows såsom The Crown. Når Cecilie ikke har øjnene rettet mod skærmen eller nede i bøgerne, er hun ofte (som den ægte jyde hun er) på jagt efter en god handel på byens loppemarkeder!