De Fyrretyve Røvere
Den Gamle By – endnu bedre efter lukketid
Et bogudsalg for ægte bognørder
I Paradisgade ligger dette lille bogantikvariat. Butikkens størrelse hænger dog på ingen måde sammen med mængden af bøger, som er at finde på hylderne - for der er mange, rigtig mange! Der er stor udskiftning i udvalget, fordi ejeren ofte kører et hollandsk udsalg, hvor prisen på bøgerne falder dag for dag, og man derfor må beslutte sig for, hvor længe man tør vente med at slå til. Ejeren er yderst venlig og hjælpsom, og skaffer gerne bøger hjem til dig. Det er en oplevelse i sig selv at besøge det lille antikvariat, også selvom du måske ikke altid lige finder, hvad du søger.
Vælg Elisabeth under Insidertips > Forfatter > Elisabeth, for at læse hendes andre tips
Elisabeth har en kandidat i tysk med kandidattilvalg i klassisk græsk. Det kommer derfor nok ikke som en overraskelse for nogen, at Elisabeth er lidt af en sprognørd! Hun elsker at løbe, og noget af det allerbedste hun ved er en tidlig morgentur langs vandet i Riis Skov. Som opvejning for de mange løbeture er Elisabeth i besiddelse af en virkelig sød tand - en tand som heldigvis bliver fodret fra tid til anden! Hun elsker at diskutere litteratur med venner og familie, fx over et glas vin til en vinsmagning.