
Alexander er vitterligt typen der har en bred smag og alverdens talenter. Alexander har været et smut forbi skolebænken for at læse BA-fysik, men det blev droppet til fordel for iværksætterdrømmen. I dag er driver han et filmselskab med et par ansatte! Alexanders interessefelt spænder bredt i alt fra business og tech til film og musik. Desuden er Alexander meget social, hvilket f.eks. også kommer til udtryk i at han bor i et kollektiv med en hel flok andre unge mennesker. Vigtigst af alt er det dog at Alexander ALTID er klar på at mødes og drikke en øl!

Brætspilscafeen på Vestergade
Hyg jer med klassiske spil fra barndommen
Konceptet på Aarhus’ brætspilscafé er simpelt. I betaler 30 kroner pr. person, og så kan I spille alle de spil I har lyst til! Brætspilscaféen er et genialt sted til en første date. For det første får i nogle oplagte ting at grine af, og for det andet er caféen hyggeligt indrettet med bløde sofaer, god stemning og lavt til loftet. Brætspilscaféen ligger på den hyggelige slentregade Vestergade midt i Aarhus, og kan også findes på Fredensgade. Det er desuden tilladt selv at medbringe noget lækkert mad på caféen, så hvorfor ikke imponere på daten med noget lækkert take away fra området samtidig? Caféen har åbent fra middagstid til omkring midnat, så der er altså rig mulighed for at planlægge en date på Brætspilscaféen, hvad end det er en eftermiddags- eller aftendate!







Løves Bog- og Vincafe
God til den allerførste date
Løves Bog- og Vincafé finder du på Nørregade 32. Caféen er hyggelig og har en lidt hemmelighedsfuld vibe med dens små kroge. Løves er anbefalelsesværdig til en allerførste date, hvis man har et behov for at føle sig lidt skjult. Løves Bog- og Vincafe er en kombination af en boghandel, cafe og vinbar. Desuden afholder cafeen en masse forskellige live-arrangementer som f.eks. poesievents, oplæsninger og litteraturfestivaler. I behøver dog ikke være vildt litteraturinteresserede for at besøge cafeen: i kan jo også bare nøjes med at gå ombord i nogle af vinbarens 75 forskellige egenimporterede vine fra hele verden. Besøg Løves Bog- og Vincafe for en uformel aften, hvor i enten kan lade jer underholde af en af cafeens mange arrangementer, eller I kan læne jer tilbage og nyde en af de mange gode vine!






Frisbeegolf i Risskov
Den aktive og sjove date
Ved Risskov er der anlagt en stor frisbeegolfbane, som er oplagt til en date, hvor I ikke har noget imod at være lidt aktive og måske også grine lidt af hinanden. Banen er placeret i smukke omgivelser i den smukke park, der støder op til hospitalet i Risskov. Man har endda udsigt ud over vandet mod Djursland under hele spillet, så hvis I er fuldstændigt elendige kan I i det mindste tale om den flotte udsigt. Det er vigtigt at I selv husker at medbringe en frisbee - og sørg derudover for at indlægge pauser hvis i er dårlige, så I ikke ender i hver jeres ende af banen alt for tit!





Erlings Jazz- og Ølbar
Perfekt til en aftendate
Erlings Jazz- og Ølbar ligger på Nørreport og er det oplagte sted til en helt optimal aftendate. Inviter din date på specialøl i stride strømme og planlæg eventuelt daten med udgangspunkt i et af de live jazz-arrangementer, som baren afholder cirka ugentligt. I dagstimerne er det muligt at købe specialøl og udvalgte vine to go i Erlings Bottleshop. Det giver mulighed for at I f.eks. kan tage et tæppe med i Botanisk have og nyde lækkerierne der!





