Aarhus har masser af små nipsbutikker, hvor man kan finde alt fra funky interiør til små værtindegaver. Men hvor er de fedeste butikker af slagsen? Læs med her og få et par bud:
Camilla og hendes tip
En 24årig studerende i digitalt design 
Med stor kærlighed til yogaens verden
Og som er på landsholdet i orienteringsløb
Højkant - det fineste kunsthåndværk
Butik Højkant på Sct. Pauls Kirkeplads huser eget værksted, hvor meget af butikkens unikke og lokale kunsthåndværk produceres af husets tilknyttede kunsthåndværkerne. Stemningen i butikken er intim og hyggelig. Hvis man er på jagt efter en fødselsdagsgave til en veninde, søster eller mor, har Højkant helt sikkert et bud eller to. Og hvis ikke du finder noget til dem du holder af, kan du helt sikkert finde en unik pyntegenstand til dit eget hjem.

Læs også resten af Camillas tips her
For kort, klik her
Oline og hendes tip
En tilvalgsstuderende i Nordisk sprog og litteratur
Som har øje for genbrugsfund
Og med kærlighed til ældgammel historie
Dims Studio - alle slags dimser til indretningen
Oline har udnævnt butikken her til sin absolutte yndlingsbutik i Aarhus, og hun kommer der derfor (lidt for) ofte. Det er en lille, fin butik og det er tydeligt, at ægteparret som ejer steder har fokus på fund og farver - og de gør det godt. Du kan finde uendelige små dimser til din egen indretning eller måske gå derfra med en lille værtindegave til en du holder af. Så har du brug for lidt skæv inspiration, er Dims Studio på Borggade 11 bestemt et besøg værd.

Læs også resten af Olines tips her
For kort, klik her
Mieke og hendes tip
En travl bachelorstuderende i Æstetik og Kultur
Som elsker kunst og kunstkiggernes slentren og lave toneleje
Og med solide evner indenfor latte-art og havregrødskogning
ARoS Shoppen - skæve fund til din indretning
ARoS Shoppen er at finde på stueetagen på kunstmuseet, og butikken er i den grad undervurderet. Hvis man er pjattet med at have lidt skæve og anderledes billeder hængende i sin lejlighed, kan man finde overraskende mange gode fund i ARoS shoppen - og til ofte fornuftige priser, hvis bare man har tid til at gå lidt på jagt. Især butikkens postkort er virkelig fine. De kan findes på de 3-4 stativer, der står udenfor butikken. 

Læs også restens af Miekes tips her
For kort, klik her
Emil og hans tip
En 26årig specialestuderende i Idræt og Sundhed
Med iværksætterdrømme centreret om sit sportskonsulentfirma
Og som selvsagt er lidt af en udfordringsfreak
TROY Aarhus - Trøjborgs skønne nipsbutik
Hos TROY får du altid den der personlige betjening, som er så essentiel for den gode handelsoplevelse. De er simpelthen bare søde. Du skal ikke komme mange gange i butikken, før du er på fornavn med ekspedienterne, og det giver uden tvivl lyst til at spendere sine mønter netop her. I butikken kan man på jagt i TROYs univers af design og forkælelse, hvor du altid kan finde en gave til enten dig selv eller en anden.

Læs også resten af Emils tips her
For kort, klik her
Luna og hendes tip
En lingvistik- og retorikstuderende
Med stor kærlighed til byens (lille) storbyliv
Og et talent for pull-ups og dødtunge dødløft
Den nye Bahne - interiør, nips og café latte
Den nye Bahne butik, som åbnede på strøget for nogle måneder siden, er smukt indrettet og fuld af inspirerende interiør i alle prisklasser. Derudover sælges både et fint udvalg af lækkert tøj og smukke smykker. I bunden af butikken finder man den fine café Miss Etoile, som serverer dejlig kaffe og lækre kager - et ægte kaffespot. Caféen kan snildt besøges med en computer under armen, hvis du har brug for at komme videre med en skoleopgave eller noget arbejde. Deres smoothiebowls er i øvrigt virkelig lækre!

Læs også resten af Lunas tips her
For kort, klik her

Måske kan du også lide

Back to Top